Ludomani – en høj pris

Af: Nicola Voss

Få hjælp i dag

At være spilleafhængig

Ludomani har en stor pris. Ikke kun økonomisk. Når man er ludoman er man afhængig af pengespil. Rigtig mange ludomaner er både fyldt med selvlede, frygt og en form for kontroltab, når de spiller. Alt for mange føler sig selvmordstruet og kan ofte ikke se en vej ud af lidelsen. Det viser tallene fra vores årsopgørelse.

At være afhængig af pengespil er en bred betegnelse, da der findes mange former for pengespil. Der er både den slags, der findes på kasinoer, men også online spil som oddset, poker og bingo er noget vores klienter har stiftet bekendtskab med.

Tallene fra vores årsopgørelse viser at:

  • 36 % spiller online
  • 46% spiller stort set dagligt
  • 46% spiller 4 – 5 gange om ugen
  • 90% får en følelse af frygt og selvhad når de spiller.

“At lide af en afhængighed som samtidig giver dig en følelse af selvhad, når den udføres er jo voldsomt destruerende for et menneske.

Det er en frygtelig ond spiral, som har smerte på så mange niveauer.

Vi oplever, at vores klienter både skammer sig og lever i skjul med deres hemmelige lidelse, som både fylder dem med selvlede og frygt – ofte fordi de samtidig har opbygget enorme mængder gæld. Det er virkelig en overset afhængighed som i den grad kræver professionel hjælp at komme til livs,”

Udtaler projektleder af ludomaniafdelingen Sanne Jensby Lind.

Hvem lider af

ludomani?

  • Kvinder 24% 24%
  • Mænd 76% 76%

Besættelse og gæld er en del af prisen

Drømmen om den helt store gevinst er noget, de fleste kender til. For ludomaner er det begyndelsen på mareridtet

Drømmen om den helt store gevinst er noget, de fleste kender til. For ludomaner har drømmen dog en utrolig høj pris

I Alfas ludomaniafdeling hører behandlerne ofte om problemer med familier og tætte relationer da ludomanien ofte er kommet imellem dem. Tallene fra vores årsopgørelse afslører desuden, at klienterne i ludomaniafdelingen næsten alle oplever at føle en form for kontroltab, ja nærmest besættelse, ift tanken om at spille, når de ikke har mulighed for det.

  • 90% oplever at deres gambling giver dem problemer i relationer til andre mennesker
  • 80% oplever at være besat af tanken om at spille, når de ikke har mulighed for det
ludomani

Drømmen om den helt store gevinst er noget, de fleste kender til.

For ludomaner har drømmen dog en utrolig høj pris

Ludomani og selvmord

Alle, der lider af en afhængighed er i smerte på den ene eller anden måde. Tallenene for Alfas pengespil afhængige viser desværre, at rigtig mange af vores klienter har overvejet selvmord som en vej ud af ludomaniens store pris.

Helt konkret viser tallene at:

  • 68% af vores ludomani klienter har følt sig selvmordstruet.

Ludomani og kriminalitet

Når man satser stort risikerer man også at tabe stort.

Sådan er det i alle livets forhold og i forhold til ludomani og ludomaniens store pris er det således, at flere af vores klienter har følt sig nødaget til at begå kriminalitet for at finansiere deres afhængighed.

Tallene viser at:

  • 83% har gamblet for at være i stand til at betale deres gæld
  • 46% har begået kriminalitet for at være i stand til at finansiere deres gambling
  • 88% har lånt penge/solgt ejendele for at kunne finansiere deres gamling.

Ludomani, mænd og behandling

Tallene bekræfter desuden at det stadig primært er mænd som vi oplever i behandlingen af pengespils afhængigheder. Mange af disse har også været i behandling før, da der indenfor ludomani også forekommer tilbagefald akkurat som med alle andre afhængigheder.

Hos Alfa betragter vi tilbagefald som en del af processen, da vi ved, at det man en gang har lært ikke bliver glemt, ved et tilbagefald. Tværtimod, har man endnu flere redskaber i rygsækken til at slippe afhængigheden og atter søge hjælp til at håndtere deres ludomani.

Tallene fra vores årsopgørelse viser at:

  • 63% har været i behandling tidligere
  • 89 % klienterne mænd
  • 16 % af klienter er meldt ind i ROFUS når de starter hos os.

“Det er meget trist at 68 % af vores klienter har overvejet selvmord. Det tal er alt for højt og vi er glade for at vi har mulighed for at hjælpe og forhåbentlig forhindre at vores klienter står i så stor håbløshed at det virker som bedste udvej,”

Udtaler Sanne Jensby Lind

Ludomani er en meget farlig afhængighed

Ludomani er en afhængighed som alle andre afhængigheder. Dvs ludomanerne lider af sygdommen afhængighed og desværre lider de også i smerten over en afhængighed som ofte er kombineret med et misbrug og fatale konsekvenser. Gælden som de fleste ludomaner får oparbejdet kan meget nemt blive ualmindelig stor og desværre også ofte en gæld, som ikke er stiftet i banken.

Læs også: Døgnbehandling af ludomani

Pårørendehjælp ludomani

Som med alle andre afhængigheder er ludomani derfor også en afhængighed, der i høj grad påvirker hele familien. I vores pårørendehjælp møder vi mange pårørende til ludomaner. Både partnere og forældre, som er viklet ind i det farlige spil. Derfor tilbyder vi naturligvis også gratis pårørendehjælp.

spil-sammen-med-andre

FÅ HJÆLP NU

AlfaRehab hjælper gratis

At ludomani er en farlig afhængighed, er unødvendigt at sige. Desværre bliver ludomani mere og mere udtalt og flere lider af at være afhængige af pengespil.

Meget få mennesker ved hvor stressende og frygteligt det er at være ludoman.

Meget få ved, hvor ulykkelige og fyldte med selvbebrejdelse mange ludomaner er.

Alt for få ved, at der er hjælp at få.

I 2021 har vi formået at hjælpe alle, der har henvendt sig til os med en spilleafhængighed – og endda helt gratis. Det har heldigvis været muligt fordi vi blandt andet har modtaget anerkendelse fra Sundheds- og Ældreministeriet i form af puljemidler.
Den statistik har vi tænkt os at holde fast ved i 2022.

Kontakt os allerede i dag. Hjælpen er gratis og koster kun din tid.