Ambulant alkoholbehandling i hele landet

Få hjælp i dag

Rådgivning og alkoholbehandling i hele landet

Med ambulant alkoholbehandling hos AlfaRehab kan du fortsætte din hverdag, mens du arbejder på dit alkoholmisbrug. Vi tilbyder gratis og anonym hjælp til alkoholafhængige personer og deres nærmeste – og vi kan også hjælpe dig! Læs mere om mulighederne her.

Vil du gerne arbejde på at skabe en sundere hverdag uden alkohol? Men er du nervøs for at miste dit job eller dit studie? Eller har du forpligtelser derhjemme – arbejde, børn osv. – som ikke kan overleveres til andre? Så er et ambulant behandlingsforløb måske vejen ud af dit alkoholmisbrug.

Hvad indebærer ambulant alkoholbehandling?

Med ambulant alkoholbehandling kan du bo derhjemme og passe dine opgaver, mens du får den nødvendige hjælp til at få en ædru hverdag. Behandlingen ligger nemlig uden for normale arbejdstider, og vi kan ofte tilpasse den til dit skema.

Det er et effektivt alternativ til døgnbehandling, og det kan hjælpe langt de fleste alkoholikere ud af misbruget. Det er samtidig en god mulighed, hvis du har et stærkt netværk omkring dig, men mangler professionel rådgivning og vejledning for at komme videre.

Lad os hjælpe

Har du brug for hjælp til at håndtere et misbrug eller overforbrug af alkohol?

Måske du har brug for hjælp til en pårørende?

Kontakt os helt uforpligtende og hør mere om vores tilbud for hjælp og behandling.

Alkoholbehandling hele landet

Indsigt

Når du får større indsigt i dine adfærdsmønstre, kan du arbejde med at forebygge dit stofindtag.

Adfærd

Lær at leve på en ny måde, hvor du fravælger stoffer og får et liv uden rusmidler og stofmisbrug.

Livet

Du får nye strategier til at løse de bagvedliggende problemer, så du ikke længere har brug for at tage stoffer.

Sådan foregår behandlingen

Hos AlfaRehab tilpasser vi altid behandlingen til dig og dine behov. Der er derfor intet behandlingsforløb, som er ens. Men herunder kan du læse mere om, hvordan et alkoholbehandlingsforløb typisk vil se ud. Husk at vi tilbyder alkoholbehandling i hele landet!

Fysisk og psykiatrisk udredning

Første skridt vil altid være en grundig udredning af din situation. Det indebærer en række fysiske og psykologiske undersøgelser foretaget af vores dygtige, sundhedsfaglige personale. Her danner vi grundlaget for det videre forløb samt vurderer, hvorvidt ambulant alkoholbehandling er den rigtige tilgang for dig.

Nogle personer kan gå direkte i gang med et behandlingsforløb, hvor de bor hjemme. Andre har behov for døgnbehandling og intensiv støtte i begyndelse af forløbet. Og andre igen har brug for afrusning og må indlægges i en periode, så de kan modtage den nødvendige abstinensbehandling.

Vi skræddersyr dit behandlingsforløb

Når vi har slået fast, at ambulant alkoholbehandling er vejen frem for dig, begynder vi at tilrettelægge behandlingstilbuddet. Her er en række forskellige muligheder, og det hele sammensættes i en dialog mellem dig og vores dygtige medarbejdere.

Hos AlfaRehab tilbyder vi bl.a.:

  •   Psykologsamtaler og løbende psykiatrisk tilsyn
  •   Undervisning – både individuelt og som gruppe
  •   Forebyggende terapi for at forhindre tilbagefald
  •   Omfattende socialrådgivning og familiebehandling
  •   NADA – en bevist effektiv type af øreakupunktur
  •   Ledet gruppeterapi med andre i samme situation

Det er desuden muligt, at behandlingen omlægges i løbet af behandlingsprocessen. Du vil nemlig ikke have de samme behov i slutningen af forløbet, som du har i begyndelse. Det er derfor nødvendigt med løbende justeringer og tilpasninger.

Hvorfor vælge ambulant alkoholbehandling hos AlfaRehab?

Vi har allerede hjulpet masser af danskere ud af alkoholens kløer og videre i livet – og vi er her også for dig!

Og herunder får du tre gode grunde til at vælge AlfaRehab.

Kompetente og erfarne behandlere

Vi vægter effektiviteten højt, når det kommer til vores behandlingsmetoder.

Derfor hyrer vi udelukkende kompetente og erfarne behandlere med fagligheden i orden. Vi er kendte for vores høje grad af professionalisme kombineret med en social og familiær omgangstone.

Vi møder dig i øjenhøjde, og vi anvender kun bredt anerkendte behandlingstilgange.

Behandlere, som forstår din situation

Det kan føles skræmmende og sårbart at bede om råd og støtte til ens misbrug. Derfor er det vigtigt for os, at du kun bliver mødt af medmenneskelighed og forståelse. Du skal nemlig føle dig helt tryg – fra start til slut.

Det ved vi også, fordi flere af vores medarbejdere engang har stået i dine sko. Mange af dem har nemlig personlige erfaringer med misbrug – enten på egen krop eller som pårørende. Og de har derfor et indgående kendskab til det, du gennemgår.

Behandling, der tager udgangspunkt i dig

Ingen mennesker er ens – og skal derfor ikke behandles ens. Derfor tager vi altid udgangspunkt i dig, når vi tilrettelægger forløbet.

I den forbindelse har vi et særligt fokus på potentielle underliggende problemer. Et misbrug opstår nemlig aldrig ud af det blå. Tværtimod vil der ofte være en række bagvedliggende problemstillinger. Og dem får vi afdækket sammen med dig!

På den måde behandler vi ikke kun symptomerne, men også roden til dine udfordringer med alkohol. Og vi sørger for at opbygge det følelsesmæssige fundament til at opnå og vedligeholde et liv uden rusmidler.

Få hjælp til dit alkoholmisbrug i dag

I Danmark har du ret til anonym og gratis behandling for dit alkoholmisbrug – uanset hvor du bor. Og hos AlfaRehab kan du få vejledning og støtte i hele landet. Du behøver hverken finde pengepungen eller sundhedskortet frem. Du skal blot række ud, og så hjælper vi dig videre.

Kontakt os allerede i dag ved at ringe til os, eller send os en mail på sikkerpost@alfakbh.dk.

Så tager vi en uforpligtende samtale om dine muligheder.

Få hjælp nu

Alkoholbehandling i hele landet